MANGLENDE SEXLYST
- RAMMER MANGE MENNESKER
Manglende eller lav sexlyst
Har du ingen eller næsten ingen sexlyst? Manglende sexlyst kan være en stor udfordring, men heldigvis kan der gøres noget ved det!
Der kan være rigtig mange forskellige årsager til at sexlysten er lav eller helt væk. Nedenfor kan du læse om nogle af de mest almindelige årsager til at sexlysten er i bund.
Lad mig først og fremmest slå fast, at der ikke er noget unormalt ved at have manglende sexlyst. Undersøgelser viser nemlig, at op mod 40% af alle kvinder og 20% af alle mænd savner at have mere lyst til sex. Men som sagt: du kan gøre noget ved det!
Single eller i parforhold – hvor er udfordringen på sexlyst?
Helt grundlæggende handler sexlyst om forplantning – artens overlevelse er ens for dyr og mennesker. Vi mennesker er født med forskellig sexlyst – nogle mennesker har en voldsom sexlyst, mens andre er nærmest aseksuelle.
Manglende eller nedsat sexlyst kan have forskellige betydninger:
- Selvoplevet: man oplever selv at lysten mangler – og måske har man selv en forklaring på årsagen, måske ikke.
- Lyst-ubalance: den ene i parforholdet har mere lyst end den anden. Ubalancen opleves forskelligt, men er en fælles udfordring.
- Seksuel dysfunktion: den nedsatte eller manglende lyst har en medicinsk diagnose, som en læge kan stille.
Almindelige årsager til manglende sexlyst
Som nævnt handler sexlyst grundlæggende om reproduktion og naturens måde at sikre vi videregiver vores gener. Denne ur-menneskelige måde at se på os selv på, gør det lidt nemmere at forstå.
Er du parat til at få barn/flere børn?
Hvis dit svar er nej, så har du i hvert fald en del af forklaringen på, at din sexlyst ikke er i top…
- Er du overvældet og udkørt over ”arbejdet” med at passe dine børn, så er det din krops måde at fortælle dig, at du ikke er klar til flere lige nu…
- Stort forbrug af porno gør rigtige mennesker mindre seksuelt tiltrækkende
- Stress gennem en længere periode er nedbrydende og noget af det første der nedbrydes er sexlysten
- Søvnforstyrrelser eller dårlig/let søvn er en killer!
- Problemer i parforholdet har en skidt indflydelse på lysten
- I det hele taget problemer på eksempelvis jobbet er noget som tager energi og dermed ofte også overskud til sex
- Hvis du eller din partner har haft et længere sygdomsforløb, kan det også være en udfordring at genfinde intimiteten og er ofte en årsag til lavere sexlyst
- Spændinger i underlivet
- Lavt selvværd – følelsen af ikke at være god nok, af ”jeg er ikke værd at elske”
- Kropshad – følelsen af at se forkert ud, være for tynd/tyk, etc.
- Skyldfølelse i forhold til egen sexlyst – ofte forårsaget af religioners negative syn på sex som værende syndigt og forkert, med mindre formålet udtrykkeligt er at få barn
- Seksuelle traumer og/eller overgreb er noget af det mest ødelæggende for sexlysten.
Gør noget godt godt for dig selv: tag action nu!
Jeg har assisteret mange med at komme nogle af ovenstående issues til livs – og har hjulpet dem med at genfinde sexlysten i forbindelse med sexologisk samtale for kvinder eller mænd.
Hvis du føler, at din manglende sexlyst ikke skyldes noget af ovenstående, så gå til lægen – også selv om du ikke har andre symptomer. Det kan i visse tilfælde skyldes hormonelle, fysiske eller neurologiske ubalancer. Det kan også være bivirkninger fra medicin eller en uopdaget sygdom som fx diabetes – eller en psykologisk ubalance som fx angst eller depression.
MENU
KONTAKT
Mathias Valentino J. From
HC Ørsteds Vej 22E
1879 Frederiksberg C
Tlf: +45 20 42 42 62
kontakt(a)mathias-valentino(dot)com
Universal Heart Powering Education
CVR: 34443483